ÅBNINGSTIDER: MANDAG TIL TORSDAG 10-17 · FREDAG 10-18 · LØRDAG 10-13.30

Kvinden bag MOKKA T

Dorthe Reinald Frederiksen er kvinden bag MOKKA T. Hun er 40 år, gift, har to bonusbørn og bor i et skønt, gammelt hus midt i Horsens.
Dorthe er uddannet kontorassistent og pædagog, men efter nogle års arbejde i begge brancher, skulle der ske noget andet.
"Arbejdet som kontorassistent blev alt for monotont, og vilkårene som pædagog blev stadig ringere," forklarer Dorthe. Så da hendes mand foreslog hende at åbne en forretning, var hun ikke sen til at springe med på idéen.
"Det har altid været vigtigt for mig at elske det, jeg laver, og her i min forretning er der arbejdsglæde. Glæden og energien forsøger jeg at sprede til både mine kolleger og mine nærmeste, fortæller Dorthe og fortsætter:
"Jeg har altid været kreativ og elsket specialiteter og lækre sager. Og så kan jeg godt lide kundekontakten og det at kunne rådgive og give dem en god oplevelse. Noget af det skønne ved vores arbejde er, at folk altid er glade, har overskud og smiler. Vi oplever ingen sure kunder," siger Dorthe.

HOSPITALSGADE 21 · 8700 HORSENS · T. 75602090 ·  MOKKA-T@MOKKA-T.DK · WWW.MOKKA-T.DK · CVR. NR. 29 50 66 55